Ridning.
Septembers himmel er så blå, som Alex Garff skrev en søndag morgen på Ry Højskole i 1949. I øjeblikket kan man jo sige at Decembers himmel er så grå. I morgen skriver vi den 21 december, det er den korteste og mørkeste dag på året, derefter bliver dagene langsomt længere, sekund for sekund og minut for minut. Ride holdet ankom til Gaden på en kold mørk og våd onsdag, i stalden var der julemusik, der blev serveret æbleskiver og varm kakao. Hestene blev striglet, sadlerne blev lagt på hestenes ryg, Med lyden af bjælder på seletøjet red rytterne ned af Gaden under en grå himmel, da de kom retur 20 minutter senere, havde de solen og en blå himmel med sig. Kontrasternes dag må man sige. Vi ønskede hinanden god jul og godt nytår og på gensyn i 2024.