En hyggelig og munter generalforsamling i Saqqit
Her i dag afholdt vi en munter og hyggelig generalforsamling i Saqqit. Der var 16 deltagere, der glade bidrog med gode fortællinger.

Jens Brandt blev valgt som dirigent og der blev fremlagt en beretning om tiden under coronaen, hvor vi har måttet undvære ture til Norge, men heldigvis har vi kunne afholde Nationaldag og Idrætsdag med stor succes
Vemodigt måtte vi sige tak til vores mangeårige formand Jens Larsen, der nu ønskede at takke af efter 22 år. Fra os alle lyder der en stor tak til Jens for hans arbejde uden Jens og hans ihærdighed og gode ideer, ville Kajakforeningen Saqqit ikke eksistere. Det var Jens der i 1992 tog initiativ til at begynde at bygge og sejle med grønlandske kajakker og baidarkaer. Sikke mange dejlige minder vi har fået gennem årene.

Heldigvis var Carsten Nielsen klar til at tage over som ny formand og han blev valgt med mange klapsalver. Så Saqqit forsætter på bedste vis som en velfungerende forening,