Fredag morgen stod vi tidligt op, klar til at tage af sted mod Ameralikfjorden. Klokken 7 vendte Sten tilbage fra havnen med dårlige nyheder: motoren til jollen var gået i stykker. Uden jollen kunne vi ikke komme til haven, så Sten satte alt ind på at finde en mekaniker. Heldigvis lykkedes det, og klokken 10 ankom de for at reparere motoren. Efter fire timers arbejde kunne vi endelig sætte kursen mod fjorden

.

Som altid var vi afhængige af vejret, og klokken 15 måtte vi søge nødhavn i Upik, en smuk bugt med rolige vindforhold. Her lå vi og nød den storslåede udsigt indtil omkring kl. 24, hvor vinden havde lagt sig. Vi fortsatte sejladsen i tusmørket, guidet af Stens kendskab til fjeldene og de forskellige næsformationer. Med Garmin GPS’en, hvor ruten var indtegnet, var det en fascinerende oplevelse at sejle de 70 km gennem fjorden og se morgensolen bryde frem.

Klokken 7 var vi fremme, og vi fik hurtigt alt provianten i land, brygget kaffe og spist morgenmad, før vi måtte have en velfortjent formiddagslur. Senere, noget trætte, gik vi rundt i haven og så på grøntsagerne. Apollo fik naturligvis en stor majroe af Sten.

Aftensmaden blev klaret ved 18-tiden, og solen gik ned klokken 20. Temperaturen faldt til omkring 2 grader, så vi var glade for oliekaminen i teltet. Vi faldt hurtigt i søvn, men blev vækket af kraftige vindstød, der ruskede godt i teltet, som dog klarede det fint.

Søndag bød på en rolig dag, hvor Apollo og jeg gik ture i fjeldet, selvom vi desværre ikke fandt mange bær. Apollo nød dog at vandre rundt i det kuperede terræn.

På sådan en tur er aftensmåltidet vigtigt, Det er Sten’s kendte suppegryde med friske grønsager og grønlandsk lam. Det smager så godt og giver varmen her ved aftentid.

Mandag var også en rolig dag, hvor vi hjalp med at samle løg. Der var mange løg og radiser i år, da frosten i juni ødelagde en del afgrøderne.

Tirsdag formiddag brugte vi igen på vandreture i fjeldet, og om eftermiddagen bar vi løg, radiser og andre grøntsager ned til fjordkanten. Det skal nævnes, at det var fuldmåne, hvilket gav en ekstrem tidevandsforskel på næsten 5 meter, noget vi måtte tage højde for i planlægningen af sejladsen tilbage til Nuuk.

Det var kun lige over frysepunktet og der var faldet nysne på toppen af fjeldene

Onsdag morgen stod vi derfor tidligt op, pakkede jollen og vores tasker, og ordnede lejrpladsen. Med Apollo som en god hjælper blev det klaret fint.

Klokken var 8, og en 7 timers sejlads ventede os. Vi havde hentet en vejrudsigt via satellit, og den så lovende ud, bortset fra en 30-minutters periode med kraftig blæst og strøm, som gav os en noget urolig sejlads, som Apollo dog tog med godt humør.

Klokken 15 var vi tilbage i Nuuk, trætte, men glade over endnu en vellykket tur i Ameralikfjorden.