↓
 

Værkstedet Åmosen

Et aktivitetstilbud i Sorø Kommune - med plads til: Glæde – forventninger – inddragelse – fællesskab – engagement.

  • Forside
  • Kajakforeningen Saqqit
  • Niløse Idrætsdag
  • Vinter Idrætsdage
    • Vinter 2025
    • Vinter 2024
    • Vinter 2023
    • Vinter 2020
    • Vinter 2019
    • Vinter 2018
  • Værkstedet Åmosen
Forside→Kategorier Grønlandsrejser 1 2 3 4 >>

Kategoriarkiv: Grønlandsrejser

Indlæg navigation

← Ældre indlæg

En solskinsdag i Nuuk

Værkstedet Åmosen Udgivet den 21. august 2025 af Poul23. august 2025

Så er vi nået til den sidste dag på årets ferie. Det føles så godt, at solen bryder igennem netop i dag, så vi kan nyde en afslappet dag i 12 graders varme.

Formiddagen bruger vi på de sidste indkøb og endnu en tur langs den smukke kyststi. Den forbinder kolonihavnen med Hernhutt-bygningen, der ligger flot mod vest, tæt på hospitalet. Udsigten over fjorden og den klare luft gør turen til en oplevelse, som man husker..

Stien fra Kolonihavnen

I dag: En sti fører fra kolonihavnen til Hernhutternes opholdssted. Den forbinder fortid og nutid og minder om begyndelserne, der formede Nuuk.

1721: Hans Egede slog sig ned i Nuuk. Han var udsendt fra Danmark for at genopdage og kristne Grønlands befolkning.

Hernhutterne: Kort efter kom Hernhutterne til området med deres egen stærke tro. Der opstod en konflikt om, hvordan inuitterne bedst kunne kristnes. Herrnhutterne opførte deres missionshus i Nuuk i 1747, Hernhutterne forlod Nuuk i 1900. og den flotte bygning der nu er fredet blev blandt andet hjemsted til Grønlands første universitet.

Her til aften har vi fået pakket det hele, så vi er klar til afgang i morgen. Taxaen henter os kl. 9, og flyet letter ved middagstid. Hvis alt går planmæssigt, lander vi i København omkring kl. 19:30.

Dagen begyndte tidligt, da Sten sejlede ind til haven allerede kl. 7:30. 

Vi glædede os alle over Apollos fine tur – han har virkelig været med til at give ferien et ekstra strejf af hygge.

En solrig og rolig afslutning på en god ferierejse.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

Onsdag i Nuuk

Værkstedet Åmosen Udgivet den 21. august 2025 af Poul25. august 2025

Vi vågnede op til en gråvejrsdag i Nuuk, men efter en god nats hvile kunne vi igen glæde os over en dejlig tur i fjorden. Vi tror aldrig, vi har haft så roligt vejr til at sejle – herligt! Det glæder os især, at Apollo igen fik oplevelsen af denne unikke tur, som betyder så meget for ham.

Efter morgenmaden gik vi ned for at tømme jollen for grøntsager. Tænk, cirka 7.000 kr. blev det til, som nu er til salg i supermarkedet Pissifik i Nuuk Centeret.

Apollo og jeg vandrede derefter igen ned til kolonihavnen og langs kystvandreruten – en smuk tur, som altid giver gode oplevelser. Vi fandt igen et sted, hvor vi kunne nyde frokosten udendørs.

Ved 14-tiden drog vi på endnu en lang vandretur, denne gang mod den nordlige del af Nuuk.

Om aftenen, ved 18-tiden, spiste vi aftensmad på cafeteriaet ved havnen – et meget folkeligt sted med både havnearbejdere og børnefamilier, der kommer forbi efter arbejde. Her er rigeligt med mad på tallerkenerne og en hyggelig stemning, hvor mange kender hinanden.

I morgen kl. 8 drager Sten igen ind til haven sammen med Nivikka, Jasper, Eik og Anuk – det glæder de sig til.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

Fire dejlige dage i Niquasat

Værkstedet Åmosen Udgivet den 20. august 2025 af Poul20. august 2025

I år lykkedes det – trods lidt praktiske udfordringer – at komme ind til Stens have i Niquasat i Ameralikfjorden ved Nuuk. Sten har i den seneste tid haft problemer med sit knæ, og vi fandt det derfor mest sikkert at invitere hans ven Jesper med på turen. Sejladsen ind i fjorden kan være udfordrende, så sikkerheden kom først.

Fredag fik vi pakket proviant og grej, og tidligt lørdag morgen begyndte vi turen i stille og klart vejr. Først måtte vi tanke brændstof, og derefter gik det støt fremad. Apollo var i højt humør og glædede sig over, at Jesper også var med.

Ved 16-tiden ankrede vi op og fik båret alt proviant i land. Apollo og jeg lånte Nivikkas store telt med en oliekamin – perfekt til de kølige aftener. Derefter måtte vi naturligvis en tur i haven, hvor Sten begejstret viste de mange grøntsager frem.

Høst og fjeldture

Søndag gik Sten og Jesper i gang med at tage løg op – mere end 600 løg blev det til. Imens drog Apollo og jeg på lang tur i fjeldet for at plukke blåbær og mosebølle. Vi tog endnu en tur om eftermiddagen, så det blev til to gode vandringer samme dag. Apollo nød det i fulde drag, med glade lyde og fuld koncentration på at følge mine bevægelser.

Om aftenen blev der grillet – med friske grøntsager direkte fra haven. Ikke dårligt!

Flere grøntsager og festmåltid

Mandag stod den på majroer og bundter af radiser. Apollo og jeg fandt igen tid til to gode fjeldture i det spændende, kuperede terræn. Om aftenen kom endnu en god oplevelse: en grønlandsk lammekølle, grillet til perfektion, og serveret sammen med de friskhøstede grøntsager.

Lammekølle

Tilbage til Nuuk

Da vi havde klaret alt, der skulle høstes på denne tur, besluttede vi at sejle retur tirsdag morgen. Fjorden lå helt spejlblank, og vi gled stille gennem landskabet på vej tilbage mod Nuuk. Ved 15-tiden lagde vi til – trætte, men glade efter en dejlig tur med præcis de gode oplevelser, vi havde håbet på.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

Fredag i Nuuk – Diset og indkøb

Værkstedet Åmosen Udgivet den 15. august 2025 af Poul15. august 2025

Dagen i dag har været stille og diset her i Nuuk, kun 5 grader.

Apollo og jeg gik en tur til brættet, og undervejs mødte vi Jasper, som var i gang med en opgavedag på handelsskolen. Det så både sjovt og livligt ud.

Ved brættet var der lang kø – der var nemlig kommet sildepisker til salg.
Det er en mindre bardehval, som lever af fisk som sild. Kødet er mørkt og smagfuldt, og det er populært, når der endelig bliver noget fanget og sat til salg.

Køen var dog for lang, så vi fortsatte hjemad og spiste frokost. Her fik vi besøg af Bjørn, som Apollo blev glad for at gense. Jesper kom også forbi, og så var vi klar til at få klaret indkøbene til turen ind til fjorden og Stens have i morgen.

Senere gik Apollo og jeg igen forbi brættet – nu var der ikke så mange, og vi fik købt en fin klump hvalkød, som vi skal smage her til aften.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

Torsdag i Nuuk – stormvejr og familiebesøg

Værkstedet Åmosen Udgivet den 15. august 2025 af Poul15. august 2025

Dagen startede med ustadigt vejr her i Nuuk, og allerede lidt over kl. 10 begyndte stormen for alvor at tage fat. Regnen silede ned, og vindstødene nåede helt op på 25 m/s – så det blev en ægte “inde-dag” med hygge.

Ved 16-tiden vovede vi os dog ud i vejret og tog en taxa på familiebesøg hos Jasper, Nivikka, Eik og Arnuk. Stormen var stadig i fuld gang, og det var nærmest en kamp at få åbnet dørene i blæsten.

Det var rigtig dejligt at se familien igen, og børnene blev glade for de små gaver, vi havde med fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Efter en god kop kaffe havde Nivikka lavet en lækker lasagne til aftensmad, og snakken gik lystigt omkring bordet. Apollo sad glad og nød stemningen – det var tydeligt, hvor godt det gør ham at være omgivet af nærvær.

På vej hjem gjorde Sten et hurtigt stop ved jollen for at tømme den – der er faldet over 30 mm regn nogle steder i dag, så det var nødvendigt.

Nu ser vi frem til en mere tør og stille dag i morgen, hvor vi igen kan vandre gode ture i Nuuk.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

En onsdag i Nuuk – gråvejr, gåture og fodbold

Værkstedet Åmosen Udgivet den 14. august 2025 af Poul14. august 2025

Dagen startede regnfuldt her i Nuuk, og det så ærligt talt lidt trist ud til morgenkaffen. Men omkring kl. 11 klarede det heldigvis lidt op, og vi benyttede chancen til at tage en tur ind til byen for at handle lidt ind.

Selvom det stadig var småkøligt, fandt vi et roligt sted og satte os udenfor med en sandwich. Det var helt stille og fredeligt – sådan et øjeblik hvor man virkelig mærker, hvor tæt man er på naturen heroppe. Bagefter gik vi en tur langs den smukke Kysttrappe-rute, hvor havet og fjeldene altid giver én lidt nyt at kigge på.

Mindesmærke for Arnarulunnguaq i Nuuk

I 2024 blev der rejst et mindesmærke i Kolonihavnen i Nuuk til ære for Arnarulunnguaq, den eneste kvinde på hele Knud Rasmussens Femte Thule-ekspedition. Hendes navn betyder “den lille kvinde”. Værket er skabt af Aka Høegh i anledning af 100-året for ekspeditionens afslutning. Selvfølgelig måtte vi forbi for at ære hendes minde.


Senere på eftermiddagen – omkring kl. 16 – mødtes vi med Eik, som skulle spille fodboldkamp. Der var også gensyn med Jasper, Nivikkka og Anuk, der var mødt op for at følge kampen. Drengene på banen fik hurtigt varmen, men Apollo og jeg måtte lige holde os i gang med en lille gåtur og få købt ind til aftensmaden.

I morgen ser vejret dog ud til at tage en helt anden drejning – der loves over 30 mm regn og vindstød op til 20 m/s hele dagen. Det bliver nok en klassisk “inde-dag”, men det er nu heller ikke så tosset med lidt ro og varm kaffe når det rusker udenfor.

Apollo nyder i den grad turen og er meget rolig

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

Apollo ferierejse 2025 til Nuuk

Værkstedet Åmosen Udgivet den 13. august 2025 af Poul13. august 2025

Så blev det tid til Apollos 40. ferierejse – og for første gang fløj vi direkte til Nuuk! Den grønlandske hovedstad er nu blevet indgangsporten for atlantflyvninger, og det mærkes. Stemningen i flyet var god – og Apollo, som altid med det samme fly, bevarede glæden med sit karakteristiske smil og anerkendende nik, når maden og colaen kommer.

Han studsede en smule over indretningen i den nye lufthavn, der ikke  er så handicapvenlig, men glæden ved igen at komme til fiskerbyen – og ikke mindst at blive modtaget af Sten – var tydelig. 

Vi ankom jo tidligt på eftermiddagen i år, hvilket gav os mulighed for en fin genopdagelsestur rundt i Nuuk. Det er en fornøjelse at mærke, hvordan Apollo lytter intenst og opmærksomt til byens stemning – som om han sanser hver eneste detalje med hele kroppen. Det er rigtigt Nuuk vejr med 6 graders varme heldigvis var det også vindstille

Sten havde forberedt en varm og velkendt velkomstmiddag: kartoffelmos med rensdyrhjerte og grønkål – en ret, der både mætter og vækker minder.

Efter aftensmaden tog Apollo med stor fornøjelse opvasken – det er de små, velkendte rutiner, der giver ham ro og glæde. Og som altid fandt han hurtigt sin plads i omgivelserne, denne aften med et glad smil og en rolig tilstedeværelse.

Vi ser nu frem til de gode oplevelser heroppe i det grønlandske – og endnu et kapitel i Apollos mangeårige rejseeventyr

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

En hyggelig torsdag i Nuuk

Værkstedet Åmosen Udgivet den 23. august 2024 af Poul24. august 2024

Nu er det blevet den sidste dag på årets ferierejse til Nuuk.

Grønsagerne bæres op

Apollo har haft en rigtig god ferierejse med mange gode oplevelser. Det der særlig har betydniing for ham er en rolig hverdag og muligligheden for at genopleve steder og aktiviteter han kender så godt. Det at hilse på folk han kender når vi går rundt i byen vækker stor glæde og det gælder ligeledes ved besøg f.eks af familen med Nivikka, Jasper og børnene. Det var en stor oplevelse for ham at være til Første Skoledag både i skolen og til Kaffemik. Selv om turen i Ameralikfjorden og haven gav udfordringer klarede han det med stor tålmodighed og særligt at vandre i fjeldet var fint.

Vi har i dag været i Brugsen og ikke mindst på brættet for at handle ind til et festmåltid med ny fanget vildlaks, som bare smagte godt. Mens Apollo vaskede op dukkede Irene, Åmosens gamle praktikant op og vi fik lige en hyggelig snak med hende.

Nu venter så hjemrejsen fredag, som Apollo nok skal hygge sig med.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

En dejlig og spændende tur til haven

Værkstedet Åmosen Udgivet den 22. august 2024 af Poul22. august 2024

Fredag morgen stod vi tidligt op, klar til at tage af sted mod Ameralikfjorden. Klokken 7 vendte Sten tilbage fra havnen med dårlige nyheder: motoren til jollen var gået i stykker. Uden jollen kunne vi ikke komme til haven, så Sten satte alt ind på at finde en mekaniker. Heldigvis lykkedes det, og klokken 10 ankom de for at reparere motoren. Efter fire timers arbejde kunne vi endelig sætte kursen mod fjorden

.

Læs resten →
Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

Første skoledag

Værkstedet Åmosen Udgivet den 16. august 2024 af Poul16. august 2024

Vi var med til en dejlig første skoledag for Anuk

Der var rigtig mange mennesker i skolen for at fejre dagen. I en rigtig god stemning. Apollo nyd dagen og særligt at der skulle klappes mange gange, når børnenes navne blev nævnt.

Efter velkomsten til forældre og børn i skolen, drog vi hen til Nivikka og Jaspers hus, hvor en grønlandsk kaffemik ventede. Apollo hyggede sig og nyd mange gode sager og den gode stemning i mange timer.

Anuk og Eik var glade for Apollos og min gave.

Det var en blæsende og kold dag som man kan se her.
vi kan nu sige tak for en dejlig dag, som Apollo nyd ,

Nu har vi pakket tøjet til turen ind til haven, hvor vi sejler afsted fredag morgen og regner med at være tilbage tirsdag eller onsdag. Vejrudsigten er rigtig god.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

En kølig dag

Værkstedet Åmosen Udgivet den 15. august 2024 af Poul15. august 2024

Vi har haft overskyet og kølig dag. Dagen har primært været koncentreret om indkøb til turen ind til haven på fredag.
Men der har også været tid til vandretur i byen, hvor vi igen fik hilst på folk der kender Apollo.

Vi havde en aftale med Nivikka, Jasper og deres to børn om at spise aftensmad sammen på Café Esmeralda, så vi mødtes klokken 17 på caféen. Det blev til nogle hyggelige timer som vi alle nød, inden familien skulle hjem og ordne de sidste forberedelser til den store førsteskoledags mik i morgen. Det glæder vi os meget til at være med til.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

En fin solskinsdag i Nuuk

Værkstedet Åmosen Udgivet den 14. august 2024 af Poul24. august 2024

Vi har haft en rigtig god dag med Vandreture rundt i Nuuk , 10,5 km er det blevet til og med overraskende møder med folk vi har mødt gennem tiden.
Den første vi havde en lang snak med var Hans fra Nuuk kajakforening, som vi havde et godt samarbejde med da vi deltog i kajakmesterskaberne i 2000 og 2002. Her lærte Apollo at gynge i dette stativ i Kolonihavnen.

Lidt senere høre vi en lav stemme og så en genert mand , der stod ved et hus og spurgte: “kan i huske mig?” Ja, det kunne vi snart efter . Det var Nikki, som med stor begejstring nu fortalte om at han havde deltaget i vores Vinteridrætsdage i 2006 i Austlid sammen med hans hjælper, der hed Sigvard. Nikki fortalte i detaljer om turen og at han særligt kunne huske Apollo. Desværre fortalte han også at Sigvard nu var død og at det havde været hårdt at miste en god hjælper.

Bikki var dengang en meget dygtig langsrendsløber, med en flot teknik.

Man bliver rørt over at høre Nikki fortælle om den store oplevelse Turen til Austliid har været for ham og at han havde lysten til at kontakte os.

nu kunne vi sætte os og nyde frokosten ved kolonihavnen og her dukkede så Bent

pludselig frem. Bent er Sten’s ven som vi har kendt fra ture i fjorden i mange år. Han er ansat med tilsynet af de fredede bygninger her i kolonihavnen.

Han inviterede os med på en tur i Hans Egedes hus fra 1728. Huset bliver brugt til Statsbesøg og nu fik Apollo mulighed for at være lidt kongelig og sidde i den stol kong Frederik netop havde siddet i fornylig.

Her sidder Bent og fortæller om det fantastiske hus og suset på alle de mange kendte statsledere der har været her på besøg.

Vi var herefter på brættet og købte en fin ørred til aftensmaden og fik nydt at hilse på flere der kender Apollo.

Dagens sidste opvask
Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

Apollos besøgsrejse til Nuuk 2024

Værkstedet Åmosen Udgivet den 12. august 2024 af Poul12. august 2024

Det er i år 39 gang vi sammen rejser til Nuuk.
Det er berigende hvert år, at opleve Apollos tydelige glæde på hele turen til Nuuk og hans smittende humør, når han glad sidder i Sten’ dagligstue.

I år kan jeg fortælle om en fuldkommen rolig og tålmodig Apollo, der måtte stå i en lang og kaotisk kø ved indtjeningen i Københavns Lufthavn, vi ankom dertil kl 7 og først lidt over 8 havde klaret at få afleveret bagagen. Apollo var nok den blandt alle rejsende i køen, der var mest rolig, fantastisk at han kunne bevare roen, så stor er hans glæde over at skulle på denne tur, tror jeg godt man skrive.

I flyet blev glæden bevaret med en smilende og nikkende Apollo. Selvfølgelig undrede han sig lidt over de indretningen af den nye lufthavn i Nuuk, men glæden ved at komme til Fiskerbyen og blive modtaget at Sten var stor. Vi ankom jo tidligt på eftermiddagen i år og kunne derfor gå på genhørsglæde rundt i Nuuk og få handlet ind.

Efter aftensmaden kunne Apollo så med stor glæde klare opvasken, det er de små og genkendelige ting der fylder hans liv.

Nu ser vi frem til mange gode oplevelser heroppe.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

På vej til Danmark

Værkstedet Åmosen Udgivet den 24. august 2023 af Poul25. august 2023

Nu er vi på vej hjemad.

Her klokken 8:30 lettede vi fra Nuuk, der var lige ved at være lidt panik blandt folk i lufthavnen, da der var it problemer med at kommunikere med flyene. Men det blev klaret og en munter stemning bredte sig.


Her i Kangerlussuaq er der sommervejr, så vi kan lige nyde det friske vejr.

Det har jo været en anderledes ferierejse for os i år , det sætter lige streg under hvilke utrolige kvaliteter rejsen og opholdet i Sten’s have har for Apollo. Det at være aktiv i Naturen og tilpasse sig alle de omskiftelige forhold er noget unikt for Apollo, som han er utrolig dygtig til at tilpasse sig..

Bylivet er noget mere endimmisionelt. Vi har alligevel haft nogle meget hyggelige dage og Apollo har trives med en lidt mere forudsigelig dag samt ikke mindst at møde folk han kender rundt om i byen. Han har nydt Vandreture rundt i byen , hvor især de mange trapper og kyststien er spændende for ham at klare.

Details

Vi håber nu at Sten snart bliver frisk til at komme og høste de mange grønsager og vi vil se frem til at besøge haven til næste år.

Udgivet i Grønlandsrejser

Hyggelige dage i Nuuk

Værkstedet Åmosen Udgivet den 23. august 2023 af Poul23. august 2023

Det har været nogle hyggelige og rolige dage i Nuuk de sidste par dage.

Vejret har været skyet med solstrejf og temperaturer omkring 10 grader.

Vi har forsat med gode vandreture og det er noget Apollo hygger sig med. Vi har også planlagt dagene således at der hver dag skulle handles ind og Apollo er glad for at  lægge varer i kurven og i rygsækken. 

Der er vandret ca 10 km om dagen.

Tirsdag var en god dag for Sten, hans smerter i ryggen er nu aftaget så meget, at han kunne teste om han kunne klare at gå ned til jollen og bevæge sig på den. Det gik fint. 

Så i dag onsdag sejler han sammen med en gruppe, der vil opleve hans have. Det bliver en god test og han er spændt på om grønsagerne har klaret sig godt.

Tirsdag aften var vi sammen med Jasper, Nivikka og deres to børn på den Thailandske restauration. En rigtig hyggelig aften, som vi alle nyd i fulde drag. Det er tydeligt at Apollo er glad for samværet.

Mens Sten er i fjorden i dag hygger vi os med at få pakket og igen vandre en tur i byen og få spist en god frokost.

Udgivet i Grønlandsrejser, Nyheder

Indlæg navigation

← Ældre indlæg

Emner

  • Grønlandsrejser (49)
  • Idrætsdag (25)
  • Nyheder (1.030)
  • Saqqit (20)
  • Vinter (79)

10th december 2025              

Vores Sider

idraet
Niløse idrætsdag
saqqit
Kajakforeningen Saqqit
langrend
Vinter Idrætsdage

Søg

Værkstedet Åmosen

Værkstedet Åmosen er et arbejds- og samværstilbud i Sorø Kommune.

Med plads til:
Glæde – udfordringer – forventninger – inddragelse – forskellighed – fællesskab – engagement.
Værkstedet er beliggende på Niløse gamle skole. Kongstedvej 26,

4293 Dianalund.

Telefon 5826 0270

Læs mere om Værkstedet Åmosen

Om webstedet

Velkommen til Åmosens Weblog –

Her fra denne weblog skriver vi lidt om livet som det opleves af os på Værkstedet Åmosen.

Webloggen startede som et forsøg i 2003.
Vi har nu været i luften i over 20 år og der er kigget på omkring 6.500.000 sider.
Fantastisk!!!

Alle er velkommen til at deltage med kommentarer store som små.
Vi kan kontaktes på email: aamosen@soroe.dk

God fornøjelse!

Vores sider

saqqit
Kajakforeningen Saqqit
idraet
Niløse idrætsdag
langrend
Vinter Idrætsdage

Vejret i Niløse

NILØSE WEATHER

Kalender

december 2025
M Ti O To F L S
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
« nov    

Kategorier

  • Grønlandsrejser (49)
  • Idrætsdag (25)
  • Nyheder (1.030)
  • Saqqit (20)
  • Vinter (79)

Arkiv

  • december 2025 (2)
  • november 2025 (7)
  • oktober 2025 (7)
  • september 2025 (7)
  • august 2025 (16)
  • juli 2025 (6)
  • juni 2025 (9)
  • maj 2025 (9)
  • april 2025 (11)
  • marts 2025 (20)
  • februar 2025 (7)
  • januar 2025 (8)
  • december 2024 (10)
  • november 2024 (8)
  • oktober 2024 (13)
  • september 2024 (13)
  • august 2024 (18)
  • juli 2024 (18)
  • juni 2024 (14)
  • maj 2024 (11)
  • april 2024 (11)
  • marts 2024 (16)
  • februar 2024 (16)
  • januar 2024 (11)
  • december 2023 (13)
  • november 2023 (7)
  • oktober 2023 (11)
  • september 2023 (11)
  • august 2023 (19)
  • juli 2023 (10)
  • juni 2023 (10)
  • maj 2023 (13)
  • april 2023 (11)
  • marts 2023 (16)
  • februar 2023 (13)
  • januar 2023 (5)
  • december 2022 (8)
  • november 2022 (7)
  • oktober 2022 (10)
  • september 2022 (10)
  • august 2022 (19)
  • juli 2022 (6)
  • juni 2022 (8)
  • maj 2022 (5)
  • april 2022 (9)
  • marts 2022 (16)
  • februar 2022 (7)
  • januar 2022 (6)
  • december 2021 (6)
  • november 2021 (8)
  • oktober 2021 (7)
  • september 2021 (9)
  • august 2021 (11)
  • juli 2021 (10)
  • juni 2021 (9)
  • maj 2021 (14)
  • april 2021 (10)
  • marts 2021 (12)
  • februar 2021 (9)
  • januar 2021 (9)
  • december 2020 (7)
  • november 2020 (13)
  • oktober 2020 (9)
  • september 2020 (12)
  • august 2020 (14)
  • juli 2020 (8)
  • juni 2020 (10)
  • maj 2020 (7)
  • april 2020 (4)
  • marts 2020 (14)
  • februar 2020 (12)
  • januar 2020 (12)
  • december 2019 (8)
  • november 2019 (11)
  • oktober 2019 (13)
  • september 2019 (12)
  • august 2019 (22)
  • juli 2019 (17)
  • juni 2019 (12)
  • maj 2019 (19)
  • april 2019 (14)
  • marts 2019 (31)
  • februar 2019 (21)
  • januar 2019 (14)
  • december 2018 (12)
  • november 2018 (6)
  • oktober 2018 (13)
  • september 2018 (11)
  • august 2018 (14)
  • juli 2018 (13)
  • juni 2018 (10)
  • maj 2018 (20)
  • april 2018 (10)
  • marts 2018 (22)
  • februar 2018 (9)
  • januar 2018 (2)
  • december 2017 (1)
  • november 2017 (1)
  • oktober 2017 (1)
  • september 2017 (5)

Vores gamle Weblog

aamosen
Åmosens Weblog

Log in

  • Log ind
©2025 - Værkstedet Åmosen - Weaver Xtreme Theme
↑