Hvert år samles vi i vinterfjeldet i Norge.
Her mødes fællesskab, natur og bevægelse – og her udfolder Apollo sig i sit rette element. Selvom han er blind, finder han sporet med en sikkerhed og glæde, der gør indtryk på alle omkring ham. Dette er fortællingen om en tur, om 30 års fællesskab – og om den frihed, der kan findes i sneen. Læs videre på side 2
Vi afholdt igen en meget hyggelig generalforsamling på Åmosen. 16 glade medlemmer var samlet og Jens Brandt sørgede for at mødet blevet afholdt i god ro og orden.
Der var tid til at fortælle gode historier og skrøner fra det seneste års tid.
Alle tillidsposterne blev besat behørigt og med høje klapsalver og vi er nu klar til endnu et års spændende begivenheder som starter med Norges turen til Skeikampen.
Så er vi nået til den sidste dag på årets ferie. Det føles så godt, at solen bryder igennem netop i dag, så vi kan nyde en afslappet dag i 12 graders varme.
Formiddagen bruger vi på de sidste indkøb og endnu en tur langs den smukke kyststi. Den forbinder kolonihavnen med Hernhutt-bygningen, der ligger flot mod vest, tæt på hospitalet. Udsigten over fjorden og den klare luft gør turen til en oplevelse, som man husker..
Stien fra Kolonihavnen
I dag: En sti fører fra kolonihavnen til Hernhutternes opholdssted. Den forbinder fortid og nutid og minder om begyndelserne, der formede Nuuk.
1721: Hans Egede slog sig ned i Nuuk. Han var udsendt fra Danmark for at genopdage og kristne Grønlands befolkning.
Hernhutterne: Kort efter kom Hernhutterne til området med deres egen stærke tro. Der opstod en konflikt om, hvordan inuitterne bedst kunne kristnes. Herrnhutterne opførte deres missionshus i Nuuk i 1747, Hernhutterne forlod Nuuk i 1900. og den flotte bygning der nu er fredet blev blandt andet hjemsted til Grønlands første universitet.
Her til aften har vi fået pakket det hele, så vi er klar til afgang i morgen. Taxaen henter os kl. 9, og flyet letter ved middagstid. Hvis alt går planmæssigt, lander vi i København omkring kl. 19:30.
Dagen begyndte tidligt, da Sten sejlede ind til haven allerede kl. 7:30.
Vi glædede os alle over Apollos fine tur – han har virkelig været med til at give ferien et ekstra strejf af hygge.
En solrig og rolig afslutning på en god ferierejse.
Vi vågnede op til en gråvejrsdag i Nuuk, men efter en god nats hvile kunne vi igen glæde os over en dejlig tur i fjorden. Vi tror aldrig, vi har haft så roligt vejr til at sejle – herligt! Det glæder os især, at Apollo igen fik oplevelsen af denne unikke tur, som betyder så meget for ham.
Efter morgenmaden gik vi ned for at tømme jollen for grøntsager. Tænk, cirka 7.000 kr. blev det til, som nu er til salg i supermarkedet Pissifik i Nuuk Centeret.
Apollo og jeg vandrede derefter igen ned til kolonihavnen og langs kystvandreruten – en smuk tur, som altid giver gode oplevelser. Vi fandt igen et sted, hvor vi kunne nyde frokosten udendørs.
Ved 14-tiden drog vi på endnu en lang vandretur, denne gang mod den nordlige del af Nuuk.
Om aftenen, ved 18-tiden, spiste vi aftensmad på cafeteriaet ved havnen – et meget folkeligt sted med både havnearbejdere og børnefamilier, der kommer forbi efter arbejde. Her er rigeligt med mad på tallerkenerne og en hyggelig stemning, hvor mange kender hinanden.
I morgen kl. 8 drager Sten igen ind til haven sammen med Nivikka, Jasper, Eik og Anuk – det glæder de sig til.
I år lykkedes det – trods lidt praktiske udfordringer – at komme ind til Stens have i Niquasat i Ameralikfjorden ved Nuuk. Sten har i den seneste tid haft problemer med sit knæ, og vi fandt det derfor mest sikkert at invitere hans ven Jesper med på turen. Sejladsen ind i fjorden kan være udfordrende, så sikkerheden kom først.
Fredag fik vi pakket proviant og grej, og tidligt lørdag morgen begyndte vi turen i stille og klart vejr. Først måtte vi tanke brændstof, og derefter gik det støt fremad. Apollo var i højt humør og glædede sig over, at Jesper også var med.
Ved 16-tiden ankrede vi op og fik båret alt proviant i land. Apollo og jeg lånte Nivikkas store telt med en oliekamin – perfekt til de kølige aftener. Derefter måtte vi naturligvis en tur i haven, hvor Sten begejstret viste de mange grøntsager frem.
Høst og fjeldture
Søndag gik Sten og Jesper i gang med at tage løg op – mere end 600 løg blev det til. Imens drog Apollo og jeg på lang tur i fjeldet for at plukke blåbær og mosebølle. Vi tog endnu en tur om eftermiddagen, så det blev til to gode vandringer samme dag. Apollo nød det i fulde drag, med glade lyde og fuld koncentration på at følge mine bevægelser.
Om aftenen blev der grillet – med friske grøntsager direkte fra haven. Ikke dårligt!
Flere grøntsager og festmåltid
Mandag stod den på majroer og bundter af radiser. Apollo og jeg fandt igen tid til to gode fjeldture i det spændende, kuperede terræn. Om aftenen kom endnu en god oplevelse: en grønlandsk lammekølle, grillet til perfektion, og serveret sammen med de friskhøstede grøntsager.
Tilbage til Nuuk
Da vi havde klaret alt, der skulle høstes på denne tur, besluttede vi at sejle retur tirsdag morgen. Fjorden lå helt spejlblank, og vi gled stille gennem landskabet på vej tilbage mod Nuuk. Ved 15-tiden lagde vi til – trætte, men glade efter en dejlig tur med præcis de gode oplevelser, vi havde håbet på.
Dagen i dag har været stille og diset her i Nuuk, kun 5 grader.
Apollo og jeg gik en tur til brættet, og undervejs mødte vi Jasper, som var i gang med en opgavedag på handelsskolen. Det så både sjovt og livligt ud.
Ved brættet var der lang kø – der var nemlig kommet sildepisker til salg.
Det er en mindre bardehval, som lever af fisk som sild. Kødet er mørkt og smagfuldt, og det er populært, når der endelig bliver noget fanget og sat til salg.
Køen var dog for lang, så vi fortsatte hjemad og spiste frokost. Her fik vi besøg af Bjørn, som Apollo blev glad for at gense. Jesper kom også forbi, og så var vi klar til at få klaret indkøbene til turen ind til fjorden og Stens have i morgen.
Senere gik Apollo og jeg igen forbi brættet – nu var der ikke så mange, og vi fik købt en fin klump hvalkød, som vi skal smage her til aften.
Dagen startede med ustadigt vejr her i Nuuk, og allerede lidt over kl. 10 begyndte stormen for alvor at tage fat. Regnen silede ned, og vindstødene nåede helt op på 25 m/s – så det blev en ægte “inde-dag” med hygge.
Ved 16-tiden vovede vi os dog ud i vejret og tog en taxa på familiebesøg hos Jasper, Nivikka, Eik og Arnuk. Stormen var stadig i fuld gang, og det var nærmest en kamp at få åbnet dørene i blæsten.
Det var rigtig dejligt at se familien igen, og børnene blev glade for de små gaver, vi havde med fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Efter en god kop kaffe havde Nivikka lavet en lækker lasagne til aftensmad, og snakken gik lystigt omkring bordet. Apollo sad glad og nød stemningen – det var tydeligt, hvor godt det gør ham at være omgivet af nærvær.
På vej hjem gjorde Sten et hurtigt stop ved jollen for at tømme den – der er faldet over 30 mm regn nogle steder i dag, så det var nødvendigt.
Nu ser vi frem til en mere tør og stille dag i morgen, hvor vi igen kan vandre gode ture i Nuuk.
Dagen startede regnfuldt her i Nuuk, og det så ærligt talt lidt trist ud til morgenkaffen. Men omkring kl. 11 klarede det heldigvis lidt op, og vi benyttede chancen til at tage en tur ind til byen for at handle lidt ind.
Selvom det stadig var småkøligt, fandt vi et roligt sted og satte os udenfor med en sandwich. Det var helt stille og fredeligt – sådan et øjeblik hvor man virkelig mærker, hvor tæt man er på naturen heroppe. Bagefter gik vi en tur langs den smukke Kysttrappe-rute, hvor havet og fjeldene altid giver én lidt nyt at kigge på.
Mindesmærke for Arnarulunnguaq i Nuuk
I 2024 blev der rejst et mindesmærke i Kolonihavnen i Nuuk til ære for Arnarulunnguaq, den eneste kvinde på hele Knud Rasmussens Femte Thule-ekspedition. Hendes navn betyder “den lille kvinde”. Værket er skabt af Aka Høegh i anledning af 100-året for ekspeditionens afslutning. Selvfølgelig måtte vi forbi for at ære hendes minde.
Senere på eftermiddagen – omkring kl. 16 – mødtes vi med Eik, som skulle spille fodboldkamp. Der var også gensyn med Jasper, Nivikkka og Anuk, der var mødt op for at følge kampen. Drengene på banen fik hurtigt varmen, men Apollo og jeg måtte lige holde os i gang med en lille gåtur og få købt ind til aftensmaden.
I morgen ser vejret dog ud til at tage en helt anden drejning – der loves over 30 mm regn og vindstød op til 20 m/s hele dagen. Det bliver nok en klassisk “inde-dag”, men det er nu heller ikke så tosset med lidt ro og varm kaffe når det rusker udenfor.
Apollo nyder i den grad turen og er meget rolig
Så blev det tid til Apollos 40. ferierejse – og for første gang fløj vi direkte til Nuuk! Den grønlandske hovedstad er nu blevet indgangsporten for atlantflyvninger, og det mærkes. Stemningen i flyet var god – og Apollo, som altid med det samme fly, bevarede glæden med sit karakteristiske smil og anerkendende nik, når maden og colaen kommer.
Han studsede en smule over indretningen i den nye lufthavn, der ikke er så handicapvenlig, men glæden ved igen at komme til fiskerbyen – og ikke mindst at blive modtaget af Sten – var tydelig.
Vi ankom jo tidligt på eftermiddagen i år, hvilket gav os mulighed for en fin genopdagelsestur rundt i Nuuk. Det er en fornøjelse at mærke, hvordan Apollo lytter intenst og opmærksomt til byens stemning – som om han sanser hver eneste detalje med hele kroppen. Det er rigtigt Nuuk vejr med 6 graders varme heldigvis var det også vindstille
Sten havde forberedt en varm og velkendt velkomstmiddag: kartoffelmos med rensdyrhjerte og grønkål – en ret, der både mætter og vækker minder.
Efter aftensmaden tog Apollo med stor fornøjelse opvasken – det er de små, velkendte rutiner, der giver ham ro og glæde. Og som altid fandt han hurtigt sin plads i omgivelserne, denne aften med et glad smil og en rolig tilstedeværelse.
Vi ser nu frem til de gode oplevelser heroppe i det grønlandske – og endnu et kapitel i Apollos mangeårige rejseeventyr
Læs resten →Apollo er nu lige blevet 50 år og en god gave til ham må være denne tur til Norge.
Her kan han udfolde sig og vi kan sammen med ham nyde hans utrolige fornemmelse for den natur han med stor opmærksomhed og glæde er i. –her på turen i 2025 har vejret budt på udfordringer fra o til plus 8 graders varme. Men Apollo nyder området og vejret. De første dage var mildning på vej, og løjperne var hårde, så vi valgte at vandre i stedet for at stå på ski. Men som altid tilpassede Apollo sig de skiftende forhold og nød at bevæge sig gennem det varierede terræn. Vi fik gået lange ture i det kendte område til Austlid og hen mod Austdalområdet. Herlige dage med sol og stille vejr. Hvor man kunne sidde og nyde frokosten i det fine vejrDa temperaturerne steg yderligere i går onsdag og sneen blev blødere, kunne vi finde træskiene frem. Apollo var begejstret, da han fik lov til at bære sine ski hen til starten af lysløjpen det havde han sikkert ventet på. Så snart vi var ved sporet og skiene kom på fødderne , kunne man mærke hans glæde. Han var hurtigt i fuld fart. Det er utroligt at opleve hans kontrol og sikkerhed, selv på de bakker, vi andre ville finde udfordrende. Træ Skiene, er gode og de kræver ikke smøring i dette føre, det gør det lettere for ham at glide både op og ned.
I går tilbagelagde vi seks kilometer, og i dag har vi kørt i alt ni kilometer. Apollo stråler af glæde over at være tilbage på sporet. Hver eneste tur bekræfter hans evne til at tilpasse sig, finde sin rytme og nyde friheden i naturen. For ham handler det ikke blot om bevægelse, men om at mærke livet og udtrykke sig gennem sin krop. Hans glæde og styrke på sporet bliver man da bare i godt humør af – og det er da en rigtig dejlig gave at opleve sammen med ham. Tillykke til Apollo
P.S. Disse ord er selvfølgelig rettet til Apollo, men også dedikeret til alle jer, der gennem 20 år har bidraget til at videreudvikle og fastholde disse helt særlige vinteridrætsdage i Norge. Det betyder meget for os alle at få lov til sammen at opleve dem – og mærke den store betydning, de har.
Ja, I kan alle finde nogle helt særlige oplevelser frem og glæde jer over dem.
Poul
Fredag den 21 februar afholdt vi igen en hyggelig generalforsamling i Saqqit under kyndig ledelse af Jens Brandt – der var genvalg til alle poster og så vi fik glædet os over Kajakforeningen første 25 år. Det er utroligt, hvad vores lille forening har betydet gennem årene.
Foreningen blev startet, da vi fik den gode idé at rejse til Nuuk for at deltage i de grønlandske mesterskaber og samtidig bygge syv kajakker på stedet. Vi sejlede også med en båd ind til Apollos fødeby, Kapissilit, i bunden af Godthåbsfjorden. Her glædede hele bygden sig over at se Apollo vende hjem med sine venner og sejle i kajak.
I Nuuk blev der oprettet en særlig handicapklasse, hvor Morten, Stine og Apollo deltog. Konkurrencerne blev transmitteret direkte i KNR af den legendariske Hjalmar Berglund.
Gennem årene har der været utallige mindeværdige oplevelser, og Saqqit lever stadig i bedste velgående.
I samarbejde med Værkstedet Åmosen arrangerer vi fortsat Nationaldage, Idrætsdag, kajakture og Vinteridrætsdage i Norge.
Pilluaritsi ukiunik 25-nngortorsiorluarni!
Nu er det blevet den sidste dag på årets ferierejse til Nuuk.
Apollo har haft en rigtig god ferierejse med mange gode oplevelser. Det der særlig har betydniing for ham er en rolig hverdag og muligligheden for at genopleve steder og aktiviteter han kender så godt. Det at hilse på folk han kender når vi går rundt i byen vækker stor glæde og det gælder ligeledes ved besøg f.eks af familen med Nivikka, Jasper og børnene. Det var en stor oplevelse for ham at være til Første Skoledag både i skolen og til Kaffemik. Selv om turen i Ameralikfjorden og haven gav udfordringer klarede han det med stor tålmodighed og særligt at vandre i fjeldet var fint.
Vi har i dag været i Brugsen og ikke mindst på brættet for at handle ind til et festmåltid med ny fanget vildlaks, som bare smagte godt. Mens Apollo vaskede op dukkede Irene, Åmosens gamle praktikant op og vi fik lige en hyggelig snak med hende.
Nu venter så hjemrejsen fredag, som Apollo nok skal hygge sig med.
Fredag morgen stod vi tidligt op, klar til at tage af sted mod Ameralikfjorden. Klokken 7 vendte Sten tilbage fra havnen med dårlige nyheder: motoren til jollen var gået i stykker. Uden jollen kunne vi ikke komme til haven, så Sten satte alt ind på at finde en mekaniker. Heldigvis lykkedes det, og klokken 10 ankom de for at reparere motoren. Efter fire timers arbejde kunne vi endelig sætte kursen mod fjorden
.
Læs resten →