Om lidt. 17/18 Juni, tager Åmosefolket på den årlige kajaktur til kolonien ved Bjerge strand. Kajakerne er taget ned fra deres hængende “vinterhi” under loftet. De skal lige efterses og males så de står flotte hvide som sne.
Martin Hoffmann
Skovhjælperne.
I dag tog en lille gruppe af Åmosefolket i skoven. Vi tog ud til Store Bøgeskov nær Grystinge sø. Her var det igen blevet tid til at ryde lidt småbevoksninger omkring skiltene, der var vokset en del ær og ask siden vi sidst var forbi sidste år.
Tillykke Sabina.
Bålhygge, spil, samvær og solskin.
Vi er i skoven.
Det er sidst i April, anemonerne ligger som et hvid og grønt tæppe i skovbunden. Åmosefolket har en uge tilbage i skoven inden bukkejagten lukker for skovarbejdet. Mens nogle gik tur i det flotte solskinsvejr, fik vi styr på de to bøgetræer, Lasse og Lukas trillede brændeknuder ned til skovvejen så det kan blive læsset på traileren på mandag. Apollo nød den varme sol og gav tommelfingeren op som tegn på at der er dejligt i skoven.
Bøgen er sprunget ud.
I sidste uge tog et lille hold af Åmosefolk i skoven, vi ledte efter de første tegn på om bøgen er var sprunget ud, vi kunne se at den lige var på nippet. Men i går skete det, ude ved Orebo hus står der tre bøge træer som altid er de første. Nu vare det ikke længe før skovens søjlehaller står med et smukt lysegrønt dække. Men, er det først når bøgen er sprunget ud, at foråret er der? det er jo muligt at det er kendetegnet, men almindelig hæg, skov elm og hvidtjørn har fået sine blade og blomster længe før bøgen. Traditionen tro, bringes et billede af bøgetræet med de gode gener. Nyd foråret, allesammen.
Køb bananer.
Anemonen.
I al sin hast.
For en uge siden befandt størstedelen af Åmosefolket sig i Norge, hvor landskabet ikke syntes at melde forårets ankomst og dog! En enkelt dag, skinnede solen fra en skyfri Marts himmel og varmede så dejligt. Hernede i Danmark meldte foråret sig dage før vi tog afsted, og se hvad der er sket på blot en uge, erantisserne skyder op mellem bladene og giver farve til de visne blade, mens Vintergækkerne knejser smukt med sine hvide klokker, og over dem skriger musvågen sit forårs skrig, på markerne blinker Viben, alt i mens solen varmer vores kinder. Forår i al sin hast, man bliver helt forpustet.
