Apollos ferierejse 2026 -1
Rejsen og ankomsten

Så snart jeg henter Apollo på Tokløveret ved han, at nu venter årets gensyn med Nuuk – fornemmer jeg – og dem han kender deroppe. Det er hans 39. ferierejse til Nuuk, og allerede i de første øjeblikke mærkes den særlige blanding af forventning, genkendelse og glæde, som altid følger med rejsen
Ankomsten til Stens lejlighed er noget helt særligt. Her bliver han mødt af genkendelsens varme, og det er tydeligt, at stedet føles som et andet hjem. Apollo træder ind med en smittende energi, hvor glæden lyser ud af ham, som om hver eneste detalje i rummet bliver genopdaget på ny.
Hverdagsglæder i Stens lejlighed
Efter aftensmaden er Apollo klar og finder hurtigt sin egen rytme i de velkendte omgivelser. Med et stort smil griber han viskestykket og går i gang med opvasken.
Det er et lille hverdagsøjeblik, men det siger meget,,hans energi bliver til en stille markering af, at han er helt til stede – og hjemme i Nuuk.
Videre til Stens have i Ameralikfjorden
Efter den første dag i Nuuk går turen videre til Niquasat, hvor vi skal bo i Stens Have fra tirsdag til lørdag . Herinde venter grønsagerne og vandreture i fjeldet og ikke mindst samværet og roen i teltet.
Tidlig afgang og sejlads i Ameralikfjorden

I år begyndte dagen tidligt. Allerede klokken 2 om natten stod vi op og fik spist morgenmad. Jesper hentede os og kl 4 var vi klar til sejlturen så vi kunne nå frem til Ameralikfjorden inden klokken 6.

Årsagen var arbejdet med el kablerne over fjorden, som har givet særlige betingelser for sejladsen. Det er første gang siden etableringen i 1993 af vandkraftværket i Buksefjorden – som forsyner Nuuk med elektricitet – at kablerne skal forbedres. Et omfattende og vigtigt arbejde, der sikrer stabil drift mange år frem. Sten var en af de få der måtte sejle igennem, da han har grønsagerne i haven og at Apollo skulle gense haven.
Jesper var igen i år med på turen
Stens ven Jesper deltog igen i år og var en god støtte gennem hele forløbet. Hans tilstedeværelse giver tryghed.

Vi nåede frem til tiden og fik mulighed for at se elkablerne, der strækker sig fra fjeldtoppen i 1100 meters højde og spænder i en elegant bue over den omkring 5 km brede fjord. Et syn, der virkelig understreger både naturens storhed og ingeniørarbejdets kunnen.

Herefter gled vi videre i roligt vejr gennem fjorden, hvor vandet lå stille og spejlblankt
Vi ankom til haven lidt før klokken 10 – efter en tidlig, men oplevelsesrig start på dagen.

