Apollo ferierejse 2026 – 2
Stens have
Det er første gang, vi er så tidligt fremme i haven, og vejret tegner godt de næste dage med omkring 15 grader, mest overskyet og lidt sol – dog med forventet regn fredag og lørdag.


Vi fik hurtigt indrettet os i teltet, som Apollo trives godt i, og tog på den første tur i selve haven, hvor vi smagte de tidlige gulerødder. Herfra lagde vi planer for de første dages arbejde, da kartofler og majroer skulle tages op, mens jorden stadig var tør. Apollo og jeg nåede også et par ture i fjeldet, hvor vi fandt masser af mosebølle og sorte bær – fjeldet er i år rigt på frugter.


Allerede omkring klokken 21 gik vi til ro og sov godt i teltet.

Onsdag blev dagen, hvor optagningen blev afsluttet med 40 kg kartofler og 50 kg majroer, som blev lagt i nye kaffesække fundet af Sten. De skal erstatte plastikposerne og er både pænere og mere praktiske.



Samme dag oplevede vi solformørkelsen. Vi var i fjeldet, da det pludselig blev mørkere, og selvom det var delvist overskyet, fik vi et glimt af den.
Om aftenen grillede vi og hyggede os med musik fra højtaleren.

Torsdag kom der småregn, men vi kunne stadig være ude mellem bygerne og søgte ellers ly under den overdækkede sidde- og spiseplads.
Ingen tur i haven uden Stens aften grønsagssuppe gryde i år med lam. Den giver energi og varme.

Fredag blev de sidste grøntsager samlet: grønkål, løg, løvstikke, gulerødder, radiser og meget mere, som blev båret ned til kysten og sat i skygge.

Herefter var alt klar – grøntsagerne samlet og teltet pakket. Tilbage var kun afgangen og hjemsejladsen, som vi var spændte på, da vejrudsigten var usikker, og vi skulle være fremme om morgenen inden klokken 7 ved kablerne over fjorden.

