Apollo ferierejse 2025 til Nuuk

Så blev det tid til Apollos 40. ferierejse – og for første gang fløj vi direkte til Nuuk! Den grønlandske hovedstad er nu blevet indgangsporten for atlantflyvninger, og det mærkes. Stemningen i flyet var god – og Apollo, som altid med det samme fly, bevarede glæden med sit karakteristiske smil og anerkendende nik, når maden og colaen kommer.



Han studsede en smule over indretningen i den nye lufthavn, der ikke er så handicapvenlig, men glæden ved igen at komme til fiskerbyen – og ikke mindst at blive modtaget af Sten – var tydelig.
Vi ankom jo tidligt på eftermiddagen i år, hvilket gav os mulighed for en fin genopdagelsestur rundt i Nuuk. Det er en fornøjelse at mærke, hvordan Apollo lytter intenst og opmærksomt til byens stemning – som om han sanser hver eneste detalje med hele kroppen. Det er rigtigt Nuuk vejr med 6 graders varme heldigvis var det også vindstille
Sten havde forberedt en varm og velkendt velkomstmiddag: kartoffelmos med rensdyrhjerte og grønkål – en ret, der både mætter og vækker minder.
Efter aftensmaden tog Apollo med stor fornøjelse opvasken – det er de små, velkendte rutiner, der giver ham ro og glæde. Og som altid fandt han hurtigt sin plads i omgivelserne, denne aften med et glad smil og en rolig tilstedeværelse.
Vi ser nu frem til de gode oplevelser heroppe i det grønlandske – og endnu et kapitel i Apollos mangeårige rejseeventyr
