I dag lavede Lisbeth og Gitte den lækreste æblekage.




Nu er vi udhvilede og klar til dagene i byen.
Sten skulle vi lige hjælpe med at få grønsagerne ind og får afleveret til Supermarkedet pissifik. Det forløb fint ,

Efter frokost gik turen ned til byen der er første skoledag i dag her i Nuuk.

Første skoledag på Atuarfik Inussuk
I dag er det første skoledag på den helt nye Atuarfik Inussuk i Nuuk.

Vi har gennem flere år kunnet følge byggeriet, hvor der blev bygget og bygget om. Imens har mange elever måttet gå i skole forskellige steder rundt omkring i byen, hvilket har givet ekstra transportudfordringer for mange familier.
Men i dag åbnede den flotte, store skole endelig dørene. Omkring 910 elever begyndte deres skoleår i de nye rammer, som har plads til omkring 1.200 elever.
Solen fik mere magt i løbet af dagen, og vi fortsatte vandringen rundt i byen til de steder, Apollo kender så godt. På sådan en tur møder vi ofte mennesker, som genkender os og lige stopper for at hilse.

Vi skulle forbi Brættet, og her lød pludselig en glad stemme. Det var Marie Eriksen, som var praktikant på Åmosen i 2001. Dengang boede hun i Ilulissat, men senere flyttede hun til Nuuk, hvor hun tog en læreruddannelse. Hun fortalte, at hun nu arbejder i Selvstyret. Jeg skal hilse jer alle fra hende.

Ved 17-tiden var vi tilbage i fiskerbyen til en middag med friske løg og kartofler fra fjorden
Turen fra Stens have
Lørdag morgen var det blevet tørvejr efter nogle byger i løbet af natten. Vi var dog lidt usikre på hjemsejladsen. Vejrudsigten kunne vi hente via satellit, og den viste vind på mellem 5 og 10 sekundmeter. Men i Ameralikfjorden er vejrudsigter usikre, særligt når der er stor tidevandsforskel. Det havde vi nu med en forskel på hele 4,8 meter – voldsomt i den lange fjord.
Vi lagde derfor en plan. Vi kunne først komme ud til båden efter klokken 12, så formiddagen blev brugt til hygge. Klokken 12.30 kunne vi få jollen ind og pakke den forsvarligt med alle grøntsagerne.
Vi sejlede ud mod hovedfjorden klokken 14 og forventede at kunne vente i Qasigianguit, lige over for Halvvejsnæsset, indtil omkring klokken 23, hvor vi måske kunne passere kablerne.


Sejladsen gik fint, indtil vi skulle skrå mod syd, dér hvor fjorden bliver bred. Sten valgte at gå i læ ved fjeldene, men nu kunne vi mærke tidevandsbølgerne, som nærmest dannede hvirvler omkring båden. Efter to timer var vi fremme i Qasigianguit, hvor vi fik bundet båden til en bøje.

Ved 22-tiden, hvor det snart blev mørkt, måtte vi beslutte at vente til næste morgen med at fortsætte. Vi fik sovet lidt de kommende timer, og klokken 5.30 sejlede vi igen mod hovedfjorden. Men bølgerne var for voldsomme, så vi vendte om.

Satellitvejrudsigten meldte nu kun 2 sekundmeter! Klokken 8 passede forholdene, og vi sejlede frem til kablerne. Her blev vi mødt af en inspektionsbåd, som gav os lov til at passere. Dejligt!

Nu fulgte helt roligt vand og kun få tidevandsstrømme. Ved 11-tiden var vi i Nuuk. Apollo og jeg kunne stige af ved tidevandstrappen, mens Sten og Jesper sejlede båden ind i havnen.


Hjemme i Stens lejlighed fik vi hurtigt taget et velfortjent bad. Apollo mente nu, at han trængte til et hvil, så han lagde sig ind i sengen med rent tøj på og hvilede sig en times tid, inden vi kunne spise frokost.
Apollo er fuldstændig tryg ved sådan en lang og udfordrende sejlads i en livlig båd. Det er virkelig beundringsværdigt og afspejler hans mangeårige erfaring med turene i Ameralikfjorden.
Her er et link til arbejdet med renoveringen https://nukissiorfiit.gl/da/nyheder/se-den-seneste-korte-video-fra-ameralik-fjordspaendet/
Stens have
Det er første gang, vi er så tidligt fremme i haven, og vejret tegner godt de næste dage med omkring 15 grader, mest overskyet og lidt sol – dog med forventet regn fredag og lørdag.


Vi fik hurtigt indrettet os i teltet, som Apollo trives godt i, og tog på den første tur i selve haven, hvor vi smagte de tidlige gulerødder. Herfra lagde vi planer for de første dages arbejde, da kartofler og majroer skulle tages op, mens jorden stadig var tør. Apollo og jeg nåede også et par ture i fjeldet, hvor vi fandt masser af mosebølle og sorte bær – fjeldet er i år rigt på frugter.


Allerede omkring klokken 21 gik vi til ro og sov godt i teltet.

Onsdag blev dagen, hvor optagningen blev afsluttet med 40 kg kartofler og 50 kg majroer, som blev lagt i nye kaffesække fundet af Sten. De skal erstatte plastikposerne og er både pænere og mere praktiske.



Samme dag oplevede vi solformørkelsen. Vi var i fjeldet, da det pludselig blev mørkere, og selvom det var delvist overskyet, fik vi et glimt af den. Lll
Om aftenen grillede vi og hyggede os med musik fra højtaleren.

Torsdag kom der småregn, men vi kunne stadig være ude mellem bygerne og søgte ellers ly under den overdækkede sidde- og spiseplads.
Ingen tur i haven uden Stens aften grønsagssuppe gryde i år med lam. Den giver energi og varme.

Fredag blev de sidste grøntsager samlet: grønkål, løg, løvstikke, gulerødder, radiser og meget mere, som blev båret ned til kysten og sat i skygge.

Herefter var alt klar – grøntsagerne samlet og teltet pakket. Tilbage var kun afgangen og hjemsejladsen, som vi var spændte på, da vejrudsigten var usikker, og vi skulle være fremme om morgenen inden klokken 7 ved kablerne over fjorden.

Rejsen og ankomsten

Så snart jeg henter Apollo på Tokløveret ved han, at nu venter årets gensyn med Nuuk – fornemmer jeg – og dem han kender deroppe. Det er hans 39. ferierejse til Nuuk, og allerede i de første øjeblikke mærkes den særlige blanding af forventning, genkendelse og glæde, som altid følger med rejsen
Ankomsten til Stens lejlighed er noget helt særligt. Her bliver han mødt af genkendelsens varme, og det er tydeligt, at stedet føles som et andet hjem. Apollo træder ind med en smittende energi, hvor glæden lyser ud af ham, som om hver eneste detalje i rummet bliver genopdaget på ny.
Hverdagsglæder i Stens lejlighed
Efter aftensmaden er Apollo klar og finder hurtigt sin egen rytme i de velkendte omgivelser. Med et stort smil griber han viskestykket og går i gang med opvasken.
Det er et lille hverdagsøjeblik, men det siger meget,,hans energi bliver til en stille markering af, at han er helt til stede – og hjemme i Nuuk.
Videre til Stens have i Ameralikfjorden
Efter den første dag i Nuuk går turen videre til Niquasat, hvor vi skal bo i Stens Have fra tirsdag til lørdag . Herinde venter grønsagerne og vandreture i fjeldet og ikke mindst samværet og roen i teltet.
Tidlig afgang og sejlads i Ameralikfjorden

I år begyndte dagen tidligt. Allerede klokken 2 om natten stod vi op og fik spist morgenmad. Jesper hentede os og kl 4 var vi klar til sejlturen så vi kunne nå frem til Ameralikfjorden inden klokken 6.

Årsagen var arbejdet med el kablerne over fjorden, som har givet særlige betingelser for sejladsen. Det er første gang siden etableringen i 1993 af vandkraftværket i Buksefjorden – som forsyner Nuuk med elektricitet – at kablerne skal forbedres. Et omfattende og vigtigt arbejde, der sikrer stabil drift mange år frem. Sten var en af de få der måtte sejle igennem, da han har grønsagerne i haven og at Apollo skulle gense haven.
Jesper var igen i år med på turen
Stens ven Jesper deltog igen i år og var en god støtte gennem hele forløbet. Hans tilstedeværelse giver tryghed.

Vi nåede frem til tiden og fik mulighed for at se elkablerne, der strækker sig fra fjeldtoppen i 1100 meters højde og spænder i en elegant bue over den omkring 5 km brede fjord. Et syn, der virkelig understreger både naturens storhed og ingeniørarbejdets kunnen.

Herefter gled vi videre i roligt vejr gennem fjorden, hvor vandet lå stille og spejlblankt
Vi ankom til haven lidt før klokken 10 – efter en tidlig, men oplevelsesrig start på dagen.

Onsdag betyder hest og ridning hos Jens på Askegårde rideskole. Solen skinnede fra en flot sensommer himmel, ude på markerne lå halmballerne som legoklodser på stubbene, tårnfalken musede over de blomster engene, hvor kællingetand og konge-pen stod side om side med deres gule kroner. Sikke en dejlig dag på Gaden.



Idag tog skovhjælperne i skoven, i løbet af foråret og sommeren har træernes grene vokset sig større så de dækker for skiltene. Solen skinnede og blæsten fik eng-rapgræsset til at svaje i vinden. Isabella bankede en markeringspæl i jorden, så vi ved hvor stolpen med vejskitet skal stå. Der blev klippet og fjernet grenafklip.


