Torsdag i Nuuk
Et par ekstra dage i Nuuk har vi nu taget hul på.
Årsagen er at Air Greenlands atlantflyver Norsaq tirsdag blev ramt af tekniske problemer og skulle repareres i København, det tog lidt mere en 2 dage. Nu er flyveren igen på farten, men 285 rejsende venter på at komme til Danmark, herunder Apollo og jeg.
Der er en ekstra flyvning her på lørdag som skulle rette op på situationen. Det har været svært at finde et ekstra fly på grund af situationen med evakueringen fra Afganistan.
Det har alle forståelse for.
Denne torsdag har været med sol og tåge. Vi har hygget os med en god lang vandretur i det gamle Nuuk, langs kyststien og ned til det fredede område ved Herrnhuthuset. Der er fra 1747 og hjemsted for Brødremenigheden.
Hernede mødte vi nogle arkæologer der opmålte et hus, der blev efterladt i år 1900. De kunne fortælle interessante ting fra den tid.
Senere på eftermiddagen fik vi igen besøg af nogle venner.
Så en rigtig god ekstra dag her i Nuuk