Nyheder Formålet.Om Saqqit Bestyrelsen
 


Nationaldag 2019

Vi inviterer igen alle til Nationaldag den 21/6
Ved Strandhusene, Nykøbing Sj
Mini Aasivik:
Sange, lege, tændt grill, hygge og kajaksejllads og meget mere.


Saqqit betyder på grønlandsk:

“noget man flytter sig med”

samtidigt med, at det også betyder Kajak.



Formålet 

Formålet for kajakforeningen er at give handicappede grønlændere og danskere, der bor i Danmark, mulighed for et aktivt friluftliv med kajakker.

Foreningen vil bygge og bruge kajakker.

Formidle erfaringer med dette.

Arrangere og deltage i ture, stævner, mesterskaber og lejre.


 

Saqqit

Om kajakken og baggrunden for Kajakforeningen Saqqit:

Den grønlandske kajaks unikke kvaliteter er velkendte for en­ hver, barn som voksen. Den er udviklet til forholdene i arktis og har formet sig efter lokale be­hov. Nogle typer er lidt højere i stævnen, andre lidt rundere ag­ter.

Men alle er de smukke ­æste­tiske og elegante i deres fuld­kommenhed.

Alt dette ved vi, men det er de færreste, der er klar over, at ka­jakken kan være er et uvurderligt redskab i arbejdet med svært handicappede mennesker. Her er kajakken og bygningen af den og inuitkulturen i det hele taget nogle af de betydeligste rammer for os på Værkstedet Åmosen.

Værkstedet åmosen besøgte en udstilling på Amtsgården i Sorø i 1996. Her mødte vi kajakbyggeren Svend Ulstrup, Jens Larsen og Klaus Filemonsen, og da Åmosen fik lov til at prøve Klaus’ og Morten´s kajakker, blev det en sand øjenåbner. Vi anede ikke, og troede heller ikke, at så svært handicappede kunne få glæde af en kajak, men vi blev øjeblikkeligt klar over, at her var noget, vi måtte tage fat på.

Der blev i 1997 bygget 3 kajakker – 1 kajak og en tomands og tremands baidarka. Dem sejler vi stadigvæk i – men vi har også bygget mange flere.

Da vi alle oplevede den store begejstring og glæde ved at bygge og sejle i baidarkaerne og kajakkerne blev ideen om at stifte Kajakforeningen Saqqit skabt.

Saqqit blev stiftet i år 2000 og har siden været en aktiv forening, der har givet os gode muligheder for at være ramme om et aktivt friluftsliv.

Byggeri og deltagelse i de grønlandske kajakmesterskaber i 2000 og 2002.

Arrangør af Vinter Idrætsdage i Norge fra 2003. Tilsvarende ansvarlig for Niløse Idrætsdag fra 2007.

I 2007 byggede vi en umiaq i Nuuk, som Nuuk kommune modtog.

Kajakforeningen Saqqit begyndte, at fejre Grønlands Nationaldag i 2009 ved Strandhusene med en rigtig god aasivik sammenkomst.

Det er altid en dejlig dag, hvor alle der har tilknytning til handicappede grønlændere her i Danmark har mulighed for at mødes og have nogle gode timer sammen.

På Åmosen er kajakkerne stadig her i 2017 et vigtigt samlingspunkt for et aktivt friluftsliv.

De vedligeholdes godt. Der sejles om sommeren 1 gang om ugen og den årlige kajaktur med overnatning ved Storebælt er en stor og dejlig begivenhed for alle. Traditioner og fællesskab nydes og udvikles.


Nyheder

Se mere på Kajakforeningen Saqqits hjemmeside


 

Bestyrelsen

Bestyrelsen i kajakforeningen Saqqit:

Jens Larsen

telefon: 58260270
Jens Brandt
Poul Hansen
Svend Ulstrup
telefon: 30540040

 

 

Vores persondatapolitik i henhold til EU’s persondataforordning (GDPR). Saqqit- persondataforordningen 25. maj 2018


↑ til toppen af siden