Onsdagstur
I dag har vi ikke været mange Åmosefolk på arbejde, da mange var taget på Sjællandsfestival. Så vi pakkede vores madpakker, lidt sodavand og kage, og drog mod vores faste onsdagsaktivitet, ridning. Genc er normalt ikke en del af rideholdet, men tog med og fik observeret hestene og rideskolens hund. Michael var med til, at strigle hesten Tjalfe, og fik en længere ridetur end vanligt. Efter ridning kørte vi ud og fandt et sted, hvor vi kunne sidde i læ for regnvejret, og spise vores frokost. Her blev der skålet i cola og lyttet til regnen. Herefter kørte vi tilbage til Åmosen, hvor vi lavede puslespil, tegnede og hørte musik.