En solrig søndag
Klokken 9:30 er vi klar til vandreturen i byen.
Først ned af de mange trapper til havnen. Vi skal lige tjekke båden og jollen.
Det er jo søndag og i Nuuk flages der mange steder og der vaskes tøj, der hurtig tørrer i det gode vejr.
Blok O ligger her endnu, men bliver snart ryddet.
Så går turen ned til kysten og for at se den nye kyststi der er bygget med udsigt til Nordlandet
Det er flot lavet og vi hygger os med at afprøve den 2 gange
Vi spiser igen lidt frokost i kolonihaven og så møder vi kendte folk, der lige har tid til at hilse på. Bjørn og Birte et på søndagsbytur så dem udveksler vi lige historier med om vores tur i haven. Apollos grandonkel får vi også en snak med og hører lidt om familien Jacobsen.
Det er en dejlig frisk og solrig dag med 8 grader og snart har vi vandret 10 km.
På hjemturen kigger vi lige forbi værkstedet hvor der laves fedtstensfigurer. Her bliver vi begejstret modtaget af en mand, jeg har mødt i alle de år jeg har været i Nuuk, jeg har aldrig talt med ham, så det er godt at se at han nu har det så godt.
Han er så glad, at han forærer mig en lille sælfigur, som han netop har lavet i fedtsten
Lige efter vi har spist aftensmad banker det på døren og naboen Nuna kommer begejstret ind. Han er netop kommet hjem og har skudt et stort rensdyr, som vi må se.
Hele familien er i strålende humør, der er Maja hans kone, hans mor, de 2 store drenge og kærester, det begejstret fortæller om jagten.
Så stor er maven.
Der deles ud af tørret rensdyr kød til os og Sten får tungen fra det store dyr.
Godt med et fint naboskab og at de er gode til at have kontakt med Apollo.