Vi var tidligt oppe så vi kan begynde at indhente de 4 timer vi er bagud.
Sten og Jasper, Nivikka og de 2 børn var også tidligt oppe de sejlede nemlig igen ind til haven her klokken 9.
Sten og jeg kunne glæde os over endnu et rigtig godt besøg. Apollo har været så rolig og glad for turen. Det var så godt vi kunne finde en mulighed så kunne give Apollo disse gode oplevelser og hans gensyn med haven og de mennesker han kender heroppe.
Fredagen var noget overskyet, men vi fik igen gået en lang tur, hvor vi mødte folk Apollo kender. Apollo blev særlig glad for at gense Amos mor, der netop fik weekend fri fra vuggestuen, hvor hun arbejder.
Her til aften fik vi pakket og er klar til turen til Danmark.
Årsagen er at Air Greenlands atlantflyver Norsaq tirsdag blev ramt af tekniske problemer og skulle repareres i København, det tog lidt mere en 2 dage. Nu er flyveren igen på farten, men 285 rejsende venter på at komme til Danmark, herunder Apollo og jeg.
Der er en ekstra flyvning her på lørdag som skulle rette op på situationen. Det har været svært at finde et ekstra fly på grund af situationen med evakueringen fra Afganistan. Det har alle forståelse for.
Denne torsdag har været med sol og tåge. Vi har hygget os med en god lang vandretur i det gamle Nuuk, langs kyststien og ned til det fredede område ved Herrnhuthuset. Der er fra 1747 og hjemsted for Brødremenigheden.
Hernede mødte vi nogle arkæologer der opmålte et hus, der blev efterladt i år 1900. De kunne fortælle interessante ting fra den tid.
Senere på eftermiddagen fik vi igen besøg af nogle venner.
Så er vi igen på vej til Nuuk. Det er jo et højdepunkt for Apollo og os andre. Vi skal være der fra den 17 til 26 august og vi glæder os til endnu en god tur, hvor vi skal besøge Sten, Nivikka, Jasper og der 2 børn.
Det er altid en stor fornøjelse at rejse med Apollo på denne flyrejse. Han er så klar over alle detaljerne, ved indtjekning og kontrolområdet. I flyet sidder han stolt og nyder en cola i små slurke. Den kan nydes i op til 15 minutter.
Det er også noget helt særligt for ham når vi stiger ud af flyet i Kangerlussuaq og går hen til den brusende elv. Her venter gode planter, der skal berøreres
her kommer smilet frem. Apollo er hjemme igen
i Nuuk venter Sten og gensynsglæden —- alt er bare ok.
nu venter turen ind i ameralikken vi er nok tilbage igen på mandag eller tirsdag—
Nu er Apollo’s besøgsrejse 2020 ved at være slut. Den har igen været rigtig god. og en dejlig oplevelse for os alle 3.
Her er så lige en kort beretning fra de seneste dage i Nuuk.
Lørdag er det også ret så overskyet her i Nuuk.
Efter morgen maden starter vi på vores ture af kendte veje rundt i byen. Ned af trapperne til havnen og så ned mod centrum og kolonihavnen. Her er den nye flotte kyststi, som Apollo nyder at vandre på. Fint rækværk , mange forskellige trapper, op og ned og lyden af vandet og mange både, der sejler forbi.
Om eftermiddagen havde vi besøg af Nivikka og Jasper og deres 2 børn: Eik og Arnuk.
Det blev til hyggelige timer, hvor Apollo interesseret fulgte med i børnenes lege og stemmer. Vi spiste Stens veltillavede rensdyrlever med stor fornøjelse. Klokken 20 cyklede Nivikka og familien hjem , Eik er blev dygtig til at cykle.
Søndag lå tågen ikke så tæt så selv om det var lidt koldt, fik vi igen vandret en god tur.
Mandag begyndte solen at komme frem så vi kunne også købe nogle sandwich og finde et sted og nyde frokosten ved kysten.
Her til aften har vi pakket og er klar til flyveturen i morgen tirsdag.
Torsdag formiddag fik vi hentet alle de mange grønsager, de bliver købt af supermarkedet i Nuuk centeret. Så gik vi en tur ned til centrum i det fine vejr, her er 17 – 18 grader og solen skinner.
Det er rart at opleve Nuuk helt uden de mange turister, der ellers ville være her. Der er ingen – ligesom i Danmark holder grønlænderne også ferie i deres eget land.
Byen er stille, der er plads og ro.
Børnene leger rundt omkring, mange børnehaver nyder udendørslivet ved Kolonihavnen.
Covid-19 forholdsreglerne ser og mærker man ikke meget til. Der er ingen smittede i Grønland og folk giver kram og står tæt sammen, der er dog regler om hvor mange man må være i butikkerne.
Vi nyder at gå omkring og møde kendte folk, som gerne hilser på Apollo.
Om eftermiddagen får vi lige besøg af Erine en tidligere praktikant fra Åmosen. Vi får en lang og hyggelig snak udenfor Stens lejlighed.
Fredag skifter vejret pludselig fra klart solskinsvejr til tæt tåge, det sker hurtigt mellem 10 og 10:15. Nu er det køligt under 10 grader.
Vi vandrer igen ned til byen og skal købe rensdyrkød. Der er blevet ombygget ved det gamle “brædt” som nu er blevet rigtigt fint og et sted hvor de gamle fangerne mødes og hygger sig.
Igen i år møder vi kendte folk fra Apollo ‘s fødeby, de hjælper altid med at finde godt kød til os. I år en stor kølle på 4,5 kg samt en stor lever og hjerte som Sten skal tilberede lørdag, hvor vi får besøg af Nivikka, og Jasper, samt deres 2 børn.
Vi møder lidt senere Sten og spiser frokost sammen i Katuaq, kulturhuset midt i byen. Det er et rart sted for Apollo at være, da der er god plads.
Om aftenen er der besøg af nogle at Stens venner, der skal på rensdyr jagt i fjorden.
Om tirsdagen fik vi en vejrudsigt hentet ned på satteltmobilen, den var rigtig fin og derfor besluttede vi at sejle retur til Nuuk onsdag morgen.
Tirsdagen blev så brugt til at høste grønkål mm og igen var vi på sortebær indsamling i fjeldet.
Alle grønsagerne blev båret ned til kysten og dækket til for natten.
Der skulle også hentes frisk vand fra en stor elv et par kilometer fra haven. Apollo synes det er rigtigt spændende at sejle hurtigt i jollen.
Onsdag morgen klokken 6 begyndte det store arbejde med at få pakket jollen med alle grønsagerne, det er et stort arbejde og skal gøres ordentligt, da vi aldrig ved hvilket sejlvejr der venter. Der er for mange tusinde kroner grønsager i jollen.
Klokken 9 kunne vi i varmt og stille vejr sejle mod Nuuk
Det blev en herlig sejltur i det klare solskinsvejr og klokken 16 var vi så igen i Stens lejlighed i Fiskerbyen.
Så venter bylivet ovenpå endnu en herlig tur i fjorden som Apollo nyder i fulde drag.
Lørdag skulle vi høste kartofler det tager hele dagen med gode pauser til. Apollo nyder at finde kartofler og samle dem i en kurv. Det er især rart for ham at nyde dette arbejdsfællesskab, hvor han er i centrum.
Om aftenen nød vi Stens kød og grønsagssuppe, som er godt efter en lang arbejdsdag.
Søndag blev til majroedagen, som vi dog fik klaret hurtigt og derpå vandrede vi op i fjeldet og nød de gode udfordringer i området med tæt krat og stejle områder.
Igen i år samlede vi mange sortebær og mosebøllle så vi havde lidt ekstra til morgenmaden. Apollo kunne fint huske bærplukkeren.
Sten havde lovet frisk fangede torsk så søndag aften fangede han 4 fine torsk, der blev fileteret og saltet og derpå var klar til grillen, så vi havde mad til aften og frokost i flere dage
Nu er det tid til lige at fortælle om vores tur til Nuuk i år.
Efter et par hektiske dage, hvor vi skulle have tjek på Covid-19 lykkedes det os at få fremskaffet 2 negative test og en dispensation så Apollo ikke skulle bære mundbind.
Så torsdag morgen blev vi tjekket ind af venlige folk i den meget tomme lufthavn. Dejligt med god plads.
Apollo kender turen så godt og det er dejligt atter at mærke hans glæde over igen at rejse til Nuuk og gense Sten.
I år skulle vi fredag morgen sejle ind til haven i Ameralikfjorden. Vejrudsigten var nemlig så fin, at vi kunne se frem til sol og sommer de næste mange dage.
Klokken 10 havde vi tanket op og i flot vejr sejlede vi afsted. Tidevandet var med os og 7 timer senere kunne vi ankre op og få bragt proviant mm ind til teltene.
Apollo og jeg fik lov at sove i et telt med varmeovn og seng. Luksus.
Spmmervejret forsætter her i Nuuk, her til morgen tæt på frysepunktet og med rim på tage og planter. Solen har magt og snart er her 10 grader. Det er fint vandrevejr.
Der bor omkring 17.000 i Nuuk så det er mange folk, der i dag vil fylde centrum af Nuuk
Apollo og jeg vælger derfor en vandretur til andre områder i byen. Vi grnser bydelen Nuussuaq, der var helt ny og spændende første gng jeg besøgte byen, nu ser den slidt ud og trænger til vedligehold.
Vi skal tidligt op for at ordne grønsagerne til butikken i centeret
Apollo er igen aktiv med at slæbe op til butikkens varebil
Nu får vi så lavet en indkøbsseddel og så på raske ben ned til Brugsen.
Apollo nyder nu at færdes på en jævn vej efter de mange timer i båden hele torsdagen, så han har fart på.
Det er lidt mærkeligt først efter 8 dage heroppe at opleve byen, som jeg kender godt. Der bygges, man kan se byggekraner mange steder, der er mange folk særlig turister i byen, der er 2 krydstogtskibe i havnen, det mærkes. Byggeaktiviteten drejer sig også om at få bygget hoteller. Men der bliver også saneret i de dårlige boliger i midtbyen. Det er godt.
Vi får spist en god frokost og Sten får en god middagssøvn. Apollo og jeg er igen på vandretur til byen. Da vi gerne skal holde fast i døgnrytmen.
Til aften har Sten lavet en fin lammesteg, med nye kartofler og sølvbeder.
Lørdag morgen er vi friske og nu går vandreturene igen til byens centrum og de steder Apollo kender.
Vi har købt nogle pizzabrød og hygger os med at sidde tæt ved vandet og høre de mange joller, der sejler i fjorden.