Bylivet i Nuuk 2
Nu er Apollo’s besøgsrejse 2020 ved at være slut. Den har igen været rigtig god. og en dejlig oplevelse for os alle 3.
Her er så lige en kort beretning fra de seneste dage i Nuuk.
Lørdag er det også ret så overskyet her i Nuuk.
Efter morgen maden starter vi på vores ture af kendte veje rundt i byen. Ned af trapperne til havnen og så ned mod centrum og kolonihavnen. Her er den nye flotte kyststi, som Apollo nyder at vandre på. Fint rækværk , mange forskellige trapper, op og ned og lyden af vandet og mange både, der sejler forbi.
Om eftermiddagen havde vi besøg af Nivikka og Jasper og deres 2 børn: Eik og Arnuk.
Det blev til hyggelige timer, hvor Apollo interesseret fulgte med i børnenes lege og stemmer. Vi spiste Stens veltillavede rensdyrlever med stor fornøjelse. Klokken 20 cyklede Nivikka og familien hjem , Eik er blev dygtig til at cykle.
Søndag lå tågen ikke så tæt så selv om det var lidt koldt, fik vi igen vandret en god tur.
Mandag begyndte solen at komme frem så vi kunne også købe nogle sandwich og finde et sted og nyde frokosten ved kysten.
Her til aften har vi pakket og er klar til flyveturen i morgen tirsdag.