Mandag skulle der så høstes løg, der er mange og de skal pakkes godt ned i grønne kasser, det tager tid og dufter godt. Apollo hjælper glad med og bærer kasserne ned i skyggen.
Det er mere varmt i dag så vi holder gode pauser i skyggen, hvor Apollo finder græs der er spændende at lege med. Vandreture i fjeldet er der også tid til og sortebærerne er lette at samle.
Poul
Apollo Nuuk 2
Lørdag skulle vi høste kartofler det tager hele dagen med gode pauser til. Apollo nyder at finde kartofler og samle dem i en kurv. Det er især rart for ham at nyde dette arbejdsfællesskab, hvor han er i centrum.
Om aftenen nød vi Stens kød og grønsagssuppe, som er godt efter en lang arbejdsdag.
Søndag blev til majroedagen, som vi dog fik klaret hurtigt og derpå vandrede vi op i fjeldet og nød de gode udfordringer i området med tæt krat og stejle områder.
Igen i år samlede vi mange sortebær og mosebøllle så vi havde lidt ekstra til morgenmaden. Apollo kunne fint huske bærplukkeren.
Sten havde lovet frisk fangede torsk så søndag aften fangede han 4 fine torsk, der blev fileteret og saltet og derpå var klar til grillen, så vi havde mad til aften og frokost i flere dage
Apollo i Nuuk 2020
Hej alle
Nu er det tid til lige at fortælle om vores tur til Nuuk i år.
Efter et par hektiske dage, hvor vi skulle have tjek på Covid-19 lykkedes det os at få fremskaffet 2 negative test og en dispensation så Apollo ikke skulle bære mundbind.
Så torsdag morgen blev vi tjekket ind af venlige folk i den meget tomme lufthavn. Dejligt med god plads.
Apollo kender turen så godt og det er dejligt atter at mærke hans glæde over igen at rejse til Nuuk og gense Sten.
I år skulle vi fredag morgen sejle ind til haven i Ameralikfjorden. Vejrudsigten var nemlig så fin, at vi kunne se frem til sol og sommer de næste mange dage.
Klokken 10 havde vi tanket op og i flot vejr sejlede vi afsted. Tidevandet var med os og 7 timer senere kunne vi ankre op og få bragt proviant mm ind til teltene.
Apollo og jeg fik lov at sove i et telt med varmeovn og seng. Luksus.
Kalaallit Nunaat, Pilluaritsi! Tillykke med nationaldagen, Grønland! 🇬🇱
I et dejligt solskinsvejr fejrede Saqqit for 11 gang Nationaldagen i år ved bostedet Sofievej i Høng. Den første gang vi fejrede dagen var i 2009, hvor selvstyret blev indført.
At Saqqit fejrer dagen sammen med de handicappede grønlændere, der må bo her i Danmark er vigtigt. De må ikke glemmes heller ikke i disse Coronatider. Derfor blev det til en helt særlig fejring foran de 2 flagstænder ved bostedet.
45 glade folk kunne fejre dagen med sang og musik i et dejligt samvær og alligevel med tilpas afstand.
Bjarke Slot var den levende spillemand på risten med godt humør og glade sange, der vækkede gode minder og spredte glæde rundt på pladsen. Åmosefolket havde lavet små grønlandske lykkeposer, som blev nydt med stor fornøjelse.
De 2 grønlandske nationalsange blev sunget, ved flaghejsningen og som afslutning på en rigtig god dag.
Apollo og Michael på langtur
Langrends folket på tur
Apollo og Michael har været på gode lange ture de sidste par dage. Herligt at opleve deres glæde i sneen
Vi er fremme
Generalforsamling i Saqqit 2020
På vej til Danmark
Så er vi på vej til Danmark og Sten og jeg glæder os over et meget vellykket besøg.
Det har været 14 dejlige dage, som vi alle har nydt med ro, god høst, sommervejr og fine dage i Nuuk.
men her er et sammendrag af hvorfor Apollo har haft en dejlig ferie.
Tirsdag i Nuuk
Igen sommervejr i Nuuk, utroligt det er første gang jeg har besøgt byen uden et kraftigt stormvejr.
Vi besøger i dag kommunen, hvor vi kan fortælle at Apollo har haft en meget fin tur med mange gode oplevelser.
Det er rart at kunne være i centrum af byen uden de mange turister, så vi handler ind i Brugsen mv. Inden vi igen kan nyde frokost i kolonihavnen
Vi skal fejre Apollo dejlige ferieophold sidst på eftermiddagen med Otello kage og hellefisk suppe
Så venter den lange rejse til Danmark
Mandag i Nuuk
Spmmervejret forsætter her i Nuuk, her til morgen tæt på frysepunktet og med rim på tage og planter. Solen har magt og snart er her 10 grader. Det er fint vandrevejr.
Der bor omkring 17.000 i Nuuk så det er mange folk, der i dag vil fylde centrum af Nuuk
Apollo og jeg vælger derfor en vandretur til andre områder i byen. Vi grnser bydelen Nuussuaq, der var helt ny og spændende første gng jeg besøgte byen, nu ser den slidt ud og trænger til vedligehold.
En solrig søndag
Klokken 9:30 er vi klar til vandreturen i byen.
Først ned af de mange trapper til havnen. Vi skal lige tjekke båden og jollen.
Det er jo søndag og i Nuuk flages der mange steder og der vaskes tøj, der hurtig tørrer i det gode vejr.
Blok O ligger her endnu, men bliver snart ryddet.
Så går turen ned til kysten og for at se den nye kyststi der er bygget med udsigt til Nordlandet
Det er flot lavet og vi hygger os med at afprøve den 2 gange
Læs resten →Bylivet i Nuuk fredag og lørdag
Vi skal tidligt op for at ordne grønsagerne til butikken i centeret
Apollo er igen aktiv med at slæbe op til butikkens varebil
Nu får vi så lavet en indkøbsseddel og så på raske ben ned til Brugsen.
Apollo nyder nu at færdes på en jævn vej efter de mange timer i båden hele torsdagen, så han har fart på.
Det er lidt mærkeligt først efter 8 dage heroppe at opleve byen, som jeg kender godt. Der bygges, man kan se byggekraner mange steder, der er mange folk særlig turister i byen, der er 2 krydstogtskibe i havnen, det mærkes. Byggeaktiviteten drejer sig også om at få bygget hoteller. Men der bliver også saneret i de dårlige boliger i midtbyen. Det er godt.
Vi får spist en god frokost og Sten får en god middagssøvn. Apollo og jeg er igen på vandretur til byen. Da vi gerne skal holde fast i døgnrytmen.
Til aften har Sten lavet en fin lammesteg, med nye kartofler og sølvbeder.
Lørdag morgen er vi friske og nu går vandreturene igen til byens centrum og de steder Apollo kender.
Vi har købt nogle pizzabrød og hygger os med at sidde tæt ved vandet og høre de mange joller, der sejler i fjorden.
Denne træbro vækker også gensynsglæde.
Dejlige dage i Ameralikfjorden
Apollo glæder sig over den lange sejltur til haven, den tager 7 timer og i år var vi heldige med helt stille vejr.
Alt er meget tørt i fjorden og sneen på fjeldene er smeltet helt
Apollo i Nuuk 2019
Vi har været i Ameralikfjorden i 8 dage siden fredag i sidste uge. Her er ingen radio eller internet, her er fred og ro og verdens nogle gange absurde oplevelser, bliver vi først klar over senere.
Apollo nød turen til Nuuk og glæden over igen at være på her er stor
Apollo er straks hjemme i lejligheden og hygger sig med at gå på opdagelse.
Fredag morgen skulle vi så allerede sejle ind i fjorden til haven. Vejret har siden maj været varmt og meget tørt og det forsætter bare.