Årets kajaktur uden kajakker.
Lige til det sidste håbede vi på bare nogenlunde stille vejr, så vi kunne få kajakkerne i vandet. Men vejrguderne ville noget andet. I stedet har vi afholdt stjerneløb med masser af sjove aktiviteter, nogle har badet i de høje bølger, der er blevet gået ture samt afholdt en fornøjelig musikquiz. Jordbærlagkagerne blev lavet og pizzamanden leverede de dejligste pizzaer. Så alt er godt og vi nyder lejrlivet ved Bjerge Nordstrands Koloni alt imens vinden rusker i bølgerne derude.