Åmosen fejrer sit 30. julemarked.
Dagen igennem har Åmosen genlydt af glade stemmer og højt humør. Alle adventskranse og dekorationer blev sat frem til salg, kaffebordene dækket, lyd og lys blev sat op og afprøvet samt en sidste teaterprøve spillet igennem, inden vi kunne melde alt klar. Ved 14 tiden dukkede de første gæster op og indtog pladserne. “Balladen på Åmosen” blev opført til ug og under stort bifald. Endnu et dejligt julemarked kan skrive sig ind i Åmosens historie.